Indlandsisen svinder ind for 30. år i træk

Endnu et smelteår er slut på Indlandsisen, og endnu en gang ender årsregnskabet i minus. I smelteåret 2025/26 mistede Indlandsisen samlet ca. 173 milliarder ton is, viser de seneste beregninger fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Resultatet markerer samtidig en særlig milepæl, for det er nu 30 år siden, at Indlandsisen senest havde et år uden samlet massetab. Siden smelteåret 1996/97 har tab gennem blandt andet afsmeltning og kælvning af isbjerge hvert år været større end tilførslen af især sne.

”Der er store variationer fra år til år, men når vi ser på udviklingen over tre årtier, er billedet tydeligt. Indlandsisen har år efter år mistet masse,” siger Signe Hillerup Larsen, der er forsker i Afdeling for Glaciologi og Klima i GEUS.

Tre årtier med samme fortegn er et klimasignal

Indlandsisens masse varierer naturligt fra år til år. Forskellen mellem to år kan være flere hundrede milliarder ton is.

Tidligere har år med nettotab været afløst af år med nettotilvækst, men gennem de seneste 30 år har variationerne fundet sted inden for en ubrudt periode med negativ total massebalance.

Periodens længde er væsentlig, fordi 30 år normalt bruges som referenceperiode, når forskere beskriver klima frem for naturlige udsving fra år til år. Den ubrudte række viser, at massetabet ikke alene kan forklares med enkelte varme somre eller andre kortvarige udsving. De tre årtier med negativ total massebalance er med andre ord et klimasignal.

”Et enkelt år kan være kraftigt påvirket af vejret og fortæller derfor ikke meget om den langsigtede klimaudvikling. Derfor ser vi forskere typisk på en 30-årsperiode, når vi skal sige noget om klimaet. Nu har Indlandsisen haft 30 år i træk, hvor den samlet set er svundet ind, og det sætter en tyk streg under det kedelige budskab – den globale opvarmning øger afsmeltningen og får Indlandsisen til at blive mindre over tid,” siger Signe Hillerup Larsen.

Et tørt år med en varm afslutning på sommeren

Vejret har stor betydning for Indlandsisens overflademassebalance, som indgår som en del af den totale massebalance. I smelteåret 2025/26 satte skiftende vejrforhold derfor tydelige spor i regnskabet.

”Det særlige ved årets vejr var de store kontraster. Indlandsisen fik mindre sne end normalt gennem vinteren, mens sommeren begyndte forholdsvis køligt. Fra slutningen af juli skiftede vejret markant, og varmen satte for alvor gang i afsmeltningen,” siger Martin Stendel, seniorforsker i Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, som løbende overvåger vejrforholdene over Grønland og sammen med andre datakilder bidrager til den endelige modelberegning af Indlandsisens overflademassebalance.

Vinteren og det tidlige forår var usædvanligt tørre, og der blev derfor ophobet omkring 40 milliarder ton mindre sne end normalt på Indlandsisen. Den kølige start på sommeren bød til gengæld på relativt hyppig nedbør og mere skydække, som reducerede solindstrålingen og begrænsede afsmeltningen på den tid af året, hvor solen normalt bidrager mest til smeltningen. Da det varme og solrige vejr satte ind fra slutningen af juli og fortsatte ind i august, var solindstrålingen allerede aftagende – og derfor blev afsmeltningen mindre, end hvis det samme vejr var kommet tidligere på sommeren.

Store forskelle i massetabet fra år til år

Overflademassebalancen er som nævnt kun den ene del af Indlandsisens årsregnskab. Is går også tabt, når gletsjerne transporterer is fra Indlandsisens indre mod kysten og kælver isbjerge ud i havet. Når de forskellige bidrag lægges sammen, får forskerne Indlandsisens totale massebalance.

For smelteåret 2025/26 endte den totale massebalance på ca. minus 173 milliarder ton. Det er omtrent samme størrelsesorden som i 2024/25, hvor massetabet var ca. 130 milliarder ton.

Årets tab var dog langt fra blandt de største i den moderne måleserie. Det hidtil største årlige tab blev registreret i 2012, hvor Indlandsisen mistede ca. 458 milliarder ton.

De store forskelle mellem årene understreger, at et mindre massetab i et enkelt år ikke nødvendigvis er tegn på et skifte i den langsigtede udvikling.

”Der vil fortsat være store variationer fra år til år, og nogle år vil massetabet være mindre end andre. Men i et varmere klima forventer vi, at Indlandsisen fortsat vil miste masse og dermed bidrage til den globale havniveaustigning,” siger Signe Hillerup Larsen.

Hvert år omkring 1. september gør forskerne i GEUS status over, hvor meget masse Indlandsisen har vundet eller tabt siden året før.

Regnskabet består grundlæggende af tilførsel og tab. Snefald tilfører masse, mens afsmeltning og afstrømning af smeltevand fjerner masse fra overfladen. Samtidig transporterer gletsjerne is ud mod havet, hvor is blandt andet går tabt gennem kælvning af isbjerge.   

Overvågningen af Indlandsisens masse bygger blandt andet på data fra automatiske vejrstationer, satellitter, GPS og flymålinger samt modelberegninger. Det udføres i regi af overvågningsprogrammerne PROMICE og GC-Net, som ledes af GEUS i samarbejde med DTU Space og Asiaq – Greenland Survey.

DTU Space bidrager blandt andet med satellitbaserede målinger af ændringer i isens højde samt udviklingen af metoder og software til at kortlægge isens bevægelse. Viden, som bruges til at bestemme det isdynamiske massetab – den is, der transporteres gennem gletsjerne og går tabt til havet. Asiaq bidrager blandt andet med målinger og viden om afstrømningen af smeltevand fra Indlandsisen, som er med til at styrke forståelsen af de processer, som påvirker Indlandsisen.

I beregningen af den totale massebalance indgår også overflademassebalancen fra blandt andre DMI, som beskriver, hvor meget masse der tilføres gennem især snefald, og hvor meget der forsvinder ved afsmeltning fra overfladen.

Indlandsisens udvikling følges desuden med forskellige uafhængige metoder. Satellitter kan blandt andet måle ændringer i isens højde og tyngdefelt. Sammen med observationer og modeller giver det forskerne flere forskellige indgange til at følge, hvordan Indlandsisens masse ændrer sig.