Kortbladet UPERNAVIK (72°30’–73° N) dækker den nordlige del af Upernavik-området og omfatter et komplekst kystlandskab med fjorde og øer. Kortet dokumenterer opbygningen af det palæoproterozoiske Rinkiske orogen – et gammelt bjergkædesystem dannet langs randen af det arkæiske Rae-kraton for omkring 1,9 milliarder år siden.
“Kortet giver os et helt nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan et af Grønlands største intrusive komplekser er opbygget og senere blevet deformeret,” forklarer Thomas Find Kokfelt, seniorforsker ved GEUS.
Et af Grønlands største magmatiske komplekser
Geologien i området domineres af det såkaldte Prøven Igneous Complex (PIC) – et af de største intrusive komplekser i Grønland. Nye geologiske og geokemiske data viser, at komplekset blev dannet i et subduktionsrelateret magmatisk system langs kanten af det daværende kontinent – en tolkning, som udfordrer den hidtidige forståelse af områdets geologiske udvikling.
Det nye kort viser, at komplekset udgør en stor, pladelignende intrusion, som er intruderet i metasedimentære bjergarter og senere deformeret og transporteret i et folde- og forkastningssystem under den Rinkiske bjergkædedannelse.
Resultaterne peger ifølge Thomas Find Kokfelt på, at hoveddeformationen i høj grad fandt sted efter intrusionen blev emplaceret, hvilket giver ny indsigt i samspillet mellem magmatisme og bjergkædedannelse.
Ny kortlægning med moderne metoder
Kortet er baseret på en systematisk sammenstilling af ældre feltkort fra Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og nyere data indsamlet af GEUS i tæt samarbejde med forskere fra Durham University (UK). Samarbejdet har gennem flere år bidraget med ny viden om opbygningen og den tektoniske udvikling af den nordlige del af det Rinkiske orogen.
Arbejdet kombinerer klassisk feltgeologi med moderne metoder, herunder:
- højopløselig fotogrammetri fra helikopter
- digitale terrænmodeller
- tolkning af luftfotos og satellitdata
- nye strukturelle målinger i felten
Disse metoder har gjort det muligt at kortlægge selv svært tilgængelige områder langs den stærkt opskårne kyst med fjorde og øer. Særligt 3D-modeller har været afgørende for at forstå komplekse strukturer som foldninger, forkastninger og intrusive kontakter.
Nye data ændrer den geologiske forståelse
Kortlægningen er integreret med nye geokemiske analyser og aldersbestemmelser, som viser, at Prøven-komplekset blev dannet i flere faser mellem ca. 1895 og 1850 millioner år siden.
Tidligere blev komplekset primært tolket som dannet i et passivt kontinentalt miljø. Nye geokemiske data viser derimod, at bjergarterne blev dannet i et subduktionsrelateret magmatisk system langs kanten af det daværende kontinent – et geologisk miljø, der kan sammenlignes med de granitiske batholitter, man i dag finder langs Andesbjergene.
De yngre intrusioner viser samtidig en geokemisk udvikling mod mere jernrige granitter, hvilket sandsynligvis afspejler ændringer i magmakilderne over tid. Analyser viser desuden, at området senere blev udsat for høje temperaturer og tryk, hvilket afspejler dyb begravelse og deformation under den efterfølgende bjergkædedannelse.
Nyt perspektiv på råstofpotentialet
Den nye forståelse af Prøven-komplekset giver også et nyt perspektiv på områdets råstofpotentiale, forklarer Thomas Find Kokfelt:
"Den nye geologiske model ændrer de typer af mineraliseringssystemer, som geologisk set kan forventes i området. Når vi nu kan knytte Prøven-komplekset til et subduktionsrelateret magmatisk system, peger det på geologiske processer, som globalt er associeret med flere typer økonomisk vigtige mineralforekomster."
Selvom der i dag ikke kendes større mineralforekomster knyttet til Prøven-komplekset, giver den nye geologiske forståelse et væsentligt forbedret grundlag for fremtidige vurderinger af områdets råstofpotentiale. Samtidig rummer området allerede kendte mindre forekomster af blandt andet grafit.
Det nye kort og de tilhørende geologiske data udgør derfor et vigtigt grundlag for fremtidig mineralefterforskning og geologisk forskning i regionen.
