Stort projekt leder efter viden om fremtidens klima i havbunden

Et stort hold internationale forskere har netop sat gang i en geologisk tidsmaskine og skruet tiden flere millioner år tilbage for at undersøge klimaet tilbage i tiden. Det forhistoriske klima kan nemlig lære os meget om, hvad der måske venter os, når det gælder klimaændringer nu og i fremtiden. Projektet, passende navngivet Past to Future: towards fully paleo-informed future climate projections, har modtaget en EU Horizon-bevilling på 15 millioner euro, og de tilknyttede forskere vil bruge de næste fire år på at forbedre klimamodellerne, så de bedre kan koble fortiden til fremtiden.

”Palæo-data (klimadata fra fortiden, red.) er endnu ikke fuldt integrerede i eksisterende klimamodeller,” fortæller Anna von der Heydt, som er lektor i fysisk oceanografi på Universiteit Utrecht i Holland og projektkoordinator.

”Typisk er klimamodelscenarier konstrueret ved hjælp af observationsdata, og palæo-data tilføjes så efterfølgende. Vores mål er at udvikle en metode, der fra starten inkorporerer palæo-data direkte i modeludviklingen. Denne tilgang vil nemlig føre til et mere præcist billede af fremtidige klimaændringer.”

At studere historiske klimamønstre kan således give værdifuld indsigt i de mekanismer, der driver klimaændringer, det kan hjælpe os med at forfine vores forudsigelser og forberede os på potentielle klimaændringer i fremtiden.

GEUS-forskere analyserer unikke havsedimentkerner

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en af ​​de 24 projektpartnere, og herfra leder professor Paul Knutz et delprojekt, hvis formål er at forstå, hvordan iskapper har varieret og interageret med oceaner gennem de seneste fem millioner år. ’Team GEUS’, der udover Paul Knutz består af seniorforskerne Kasia K. Sliwinska og Lara Perez samt en postdoc-forsker, vil studere sedimentkerner fra den nordvestlige grønlandske margin. Sedimentkernerne blev indsamlet af GEUS-holdet i 2023 under forskningsprojektet Integrated Ocean Discovery Program (IODP) Ekspedition nr. 400 netop med henblik på at få ny indsigt i en fjern fortid, som ikke er blevet undersøgt i denne del af Arktis før. 

”Ved hjælp af havsedimenterne vil vi undersøge Indlandsisens reaktion på klimatilstande, der er varmere end de nuværende,” siger professor Paul Knutz.

I samarbejde med forskere ved Niels Bohr Institutet vil GEUS-forskerne også generere et klimadatasæt fra iskerneregistreringerne i en ny, mere præcis tidsskala (dage til årtier).

”Og udover disse aktiviteter vil vi være involveret i at samle og standardisere eksisterende palæo-data samt øge forståelsen af ​​temperatur- og cirkulationsvariationer i havet,” tilføjer han.

Alle disse data vil være afgørende for at forbedre klimamodellernes forudsigelser.

Et kig i klimaets arkiver

Hvad er det så helt konkret, forskerne leder efter? Det kan være små luftbobler fanget i fortidens Antarktis og arktiske iskapper, eller det kan være forstenet plankton, der er bevaret i havsedimenter. Ved at undersøge deres kemiske sammensætning kan forskerne rekonstruere alle mulige former for information om klimaforholdene på det tidspunkt, for eksempel temperatur og drivhusgaskoncentration i atmosfæren.

Et vigtigt forskningsmål for GEUS-forskerne er at bruge de sedimenter og småsten, som er blevet ført med isbjergene fra land og ud i havet, til at rekonstruere overgange fra koldt glacialt klima til varme og isfrie perioder i havvandmasserne vest for Grønland. 

Projektleder Anna Von der Heydt finder det bemærkelsesværdigt, at eksperter fra så mange forskellige videnskabelige discipliner samles om dette projekt.

Lucas Lourens, som er professor i palæoklimatologi ved Universiteit Utrecht og en af projektkoordinatorerne, understreger, at det haster med forskningen og den indsigt, den vil bringe.

”Vi er i stigende grad vidner til konsekvenserne af klimaændringer, og selvom vi allerede forstår en hel del om klimasystemet, rejser den hastighed, hvormed disse ændringer sker, stadig mange spørgsmål. Derfor fokuserer vi især på at identificere feedbackmekanismer: komplekse processer udløst af klimaændringer, som igen accelererer dem yderligere. Ved at forstå, hvordan disse mekanismer fungerer over lange tidsskalaer, forstår vi også kortsigtede ændringer,” siger Lucas Lourens.

Læs et referat af forskningsprojektet på EU-Kommissionens hjemmeside.

Utrecht University, University of Copenhagen, Technical University of Munich, University of Leicester, Geological Survey of Denmark and Greenland, University of Leeds, Complutense University of Madrid, University of Bristol, Potsdam Institute for Climate Impact Research, University of Durham, University of Exeter, Alfred Wegener Institute, Cardiff University, University of Louvain, Max Planck Society, Met Office, Consortium of European Taxonomic Facilities, United Kingdom Research and Innovation, University of Groningen, Spanish National Research Council, Senckenberg Society for Nature Research

Associerede partnere: University of Bern, University Corporation for Atmospheric Research, University of Adelaide.