Våd, vådere – vådest. Et rekordvådt 2023 sætter sine spor i det danske landskab. Grundvandet har siden efteråret 2023 stået højt, og det nye år var næppe skudt i gang, før ’bægeret flød over’, og boligejere i sårbare områder måtte slås med oversvømmelser. Det skete, da stormen ’Pia’ piskede ind over Danmark med store mængder sne, slud og regn den 3. januar 2024 og tvang grundvandsstanden op på et hidtil uset højt niveau siden målingernes start.
”I starten af januar nåede den terrænnære grundvandsstand ekstremt høje niveauer bl.a. i Sønderjylland og på Lolland. Ved Bregneholt på Lolland resulterede de store nedbørsmængder i den højeste målte grundvandsstand siden målingernes start i 1989. Også i den sydvestlige del af Danmark ved Tinglev måltes den højeste grundvandsstand i den tid, vi har målt,” siger professor i hydrologi, Simon Stisen, fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Grundvandsstanden er vandstanden nede i jorden – under grundvandsstanden er alle de små mellemrum mellem jordpartiklerne fulde af vand, over grundvandsstanden er det kun nogle af dem. Grundvandet starter altså der, hvor man kan sige, at jorden er ’mættet’ med vand.
”Når grundvandet står højt, kan vandet ikke infiltrere jorden, da alle hulrum allerede er fulde af vand. Der er altså ingen bufferkapacitet i jorden, og hermed forbliver vandet på overfladen. Vandføringen øges i stedet i vandløb, og overskydende vand samler sig i lavtliggende områder som lavninger, i ådale og i voksende vandhuller,” forklarer Simon Stisen.
Risiko for oversvømmelser resten af vinteren
Selvom der ventes tørvejr i de kommende dage, er problemet langtfra forsvundet.
”Om vinteren er der ikke nogen fordampning af betydning, og derfor forsvinder det overskydende vand kun meget langsomt. Meget højtstående grundvand helt tæt ved overfladen giver i sig selv udfordringer flere steder med vand i kældre og skader på infrastruktur. Derudover skal der ikke meget nedbør til, før eventuelle oversvømmelser opstår igen. Der skal med andre ord ikke de store mængder nedbør til i de kommende måneder, før sårbare områder er i risiko for oversvømmelser og gener af højtstående grundvand. Her må vi ikke glemme, at vi fortsat har et snedækket landskab. Mest i det østlige og nordlige Jylland, hvor der nogle steder fortsat ligger op mod 50 cm sne, som i runde tal svarer til 50 mm nedbør. Al den nedbør tæller også med i regnskabet, men først når vi får tøvejr, og sneen smelter igen,” siger Simon Stisen.
Se realtidsmålinger af grundvandsstanden forskellige steder i Danmark her: www.grundvandstanden.dk
Se snemålinger i DMI’s vejrarkiv her: www.dmi.dk/vejrarkiv
Stigende grundvand i fremtiden
Udfordringen med stigende grundvand og hermed øget risiko for oversvømmelser bliver sandsynligvis kun større i fremtiden, da grundvandet forventes at stige på grund af klimaforandringer.
"De seneste år er udfordringerne med højtstående grundvand vokset, og vores hydrologiske modelberegninger viser, at grundvandet i gennemsnit for hele landet vil stige yderligere med ca. 10 centimeter frem mod slutningen af dette århundrede i et mellemhøjt scenarie, der svarer til, at verden fastholder de nuværende reduktionsplaner for den globale udledning af drivhusgasser. I et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, skal vi forvente en grundvandsstigning på helt op til 27 centimeter i gennemsnit,” siger Simon Stisen.
Årsagen til, at grundvandet forventes at stige, er især den øgede mængde nedbør, som vi kan forvente at opleve om vinteren i Danmark, og som sker som følge af den globale opvarmning. Ifølge DMI’s Klimaatlas skal Danmark forvente ca. 6 procent mere nedbør om efteråret og 12 procent mere nedbør om vinteren i slutningen af århundredet i et mellemhøjt scenarie for den globale udledning af drivhusgasser. Stigende grundvand i Danmark er en udfordring af flere grunde. Når grundvandet stiger, øges risikoen for oversvømmelser i lavtliggende områder, og oversvømmelser er ofte bekostelige for samfundet.
GEUS bidrager til at ruste Danmark til at håndtere det stigende grundvand ved at overvåge grundvandsniveauerne. GEUS udvikler i samarbejde med andre myndigheder grundvandskort i realtid, som snart bliver tilgængelige på det hydrologiske informations- og prognosesystem HIP-portalen samt hydrologiske indeks i den Nationale Hydrologiske Model. Målet er, at værktøjerne skal give beslutningstagere og erhverv den viden, der skal til, for at kunne prioritere og igangsætte relevante indsatser rettidigt.
