Du kan finde mere information om udbruddet hos Islands Meteorologiske Institut.

Foto: Veðurstofa Íslands (Islands Meteorologiske Institut)
Du kan finde mere information om udbruddet hos Islands Meteorologiske Institut.

Inddeler man vulkaner efter udseende, nævnes gerne tre: stratovulkan, skjoldvulkan og spaltevulkan. Taler vi udbrudstype, er der to: eksplosiv eller ikke eksplosiv, det vil sige, om de primært skaber store eksplosioner, eller om lavaen strømmer mere roligt ud. Hvis man ser på vulkanisme som proces, findes der to hovedkategorier: vulkanisme langs pladegrænser, der trækkes fra hinanden, og vulkanisme langs pladegrænser, der kolliderer med hinanden, samt en tredje, mere sjælden slags, inde midt på pladerne (intra-pladevulkaner eller hot spot-vulkaner).
Vulkanerne i Island hører til den første type, da Island ligger midt på den undersøiske bjergkæde kaldet Den Midtatlantiske Ryg, hvor to kontinentalplader bevæger sig væk fra hinanden.
GEUS varetager den seismiske tjeneste i Danmark og Grønland. Data fra de danske og grønlandske seismografer (måleapparater) anvendes til at lokalisere både lokale og fjerne jordskælv. GEUS’ data indgår i den internationale overvågning af jordskælv og atomprøvesprængninger og bidrager til mere præcise lokaliseringer.
Derudover danner de seismologiske data grundlag for forskning og rådgivning indenfor en bred vifte af seismologiske discipliner, både nationalt og internationalt.
Læs, hvordan GEUS overvåger seismisk aktivitet.